SPEAK UP: SNYK Radio møder Spor Festivalen

“En af mine ambitioner ville være opfyldt hvis man kunne spore Morton Feldman og Dancehall i ét og samme værk.” – Den amerikanske komponist og performancekunstner Marina Rosenfeld var et af hovednavnene på årets Spor Festival i Aarhus, der løb af stablen fra 10.-13. maj.

Her opførte hun en ny version af hendes værk P.A., som indgik i festivalens undersøgelse af forholdet mellem ny, eksperimenterende musik og folkekultur på tværs af landegrænser og verdens regioner.

SNYK Radio har mødt årets gæstekurator Lars Petter Hagen til en samtale om årets festivaltitel Speak Up, og om hvordan den nyeste musik og folkekulturen gensidigt kan påvirke hinanden.

Vi mødte også Marina Rosenfeld og hørte om hendes værk P.A., hendes syn på New Yorks musikscene og på nødvendigheden af at have ørene åbne for den nye, eksperimenterende musik fra Mellemøsten, Caribien og andre non-first world centres, som hun udtrykker det.

Læs mere: http://www.snyk.dk/nyheder/speak-snyk-radio-m%C3%B8der-spor-festivalen