RWM – Radio Web Macba

Radio Web Macba

RWM er et eksempel på en kunstinstitution – Museu d’Art Contemporani de Barcelona – der forsøger at udvide formidlingen af deres udstillinger med radiointerviews, auditive præsentationer og deciderede radioværker. Det undersøger mulighedsfeltet mellem internet, radio og kunst(udstillinger), og udnytter det konstante flux af kuratorer, kunstnere og teoretikere, der bevæger sig igennem museumsinstitutionen. Der nævnes i flæng: teoretikeren Judith Butler, kunstneren Allan Sekula, arkivaren Kenneth Goldsmith og den danske grafiker og forfatter Palle Nielsen. Selve hjemmesiden kan virke forvirrende, men hvis man forstår, at alle udsendelserne er underdelt i de 4 kategorier Sonia, Specials, Curatorial og Research, så har man overblik nok til at dykke ind i deres enorme og interessante arkiv.

RWM