Portræt af mennesket og musikeren John Tchicai

SNYKradio tegner et portræt af den dansk-congolesiske saxofonisk, komponist og musikpædagog John Tchicai, der døde den 8 oktober 2012, 76 år gammel.

John Tchicai var en af de største skikkelser på den danske musikscene i det tyvende og starten af det enogtyvende århundrede. Han markerede sig især inden for den eksperimenterende, frie jazz, hvor han indspillede plader med bl.a. Albert Ayler, Don Cherry og John Coltrane. I Danmark er han bl.a. kendt for sit arbejde med sit ensemble Candentia Nova Danica, som han stiftede i 1969.

SNYKradio har besøg i studiet af guitaristen Pierre Dørge og saxofonisten Lotte Anker, der begge har arbejdet med Tchicai i forskellige sammenhænge og i forskellige årtier, og sammen tegner de et personligt portræt af John Tchicai og spiller værker fra Tchicais store produktion.

Pierre Dørge og hans New Jungle Orchestra mindes John Tchicai ved deres traditionsrige nytårskoncert i Copenhagen Jazzhouse søndag den 30. december 2012, som er dedikeret til Tchicai.

www.dcn.davis.ca.us/go/jomnamo
www.newjungleorchestra.com
www.lotteanker.com

Vært: Thorbjørn Tønder Hansen
www.snykradio.dk

tchicai
Foto: Jacob Ehrbahn