Penn Sound – Radio Radio

Radio Radio

RadioRadio er en serie udsendelser produceret ved Pennsylvania University, der slet og ret spørger: er der plads til at eksperimentere i radioen? Tyve personer med forskellige baggrund inden for radio, lydkunst og performance svarer på på dette spørgsmål gennem samtale med produceren Martin Spinelli og præsentation af deres egne projekter. Lyt bl.a. til radiokunstner Gregory Whitehead, der fortæller om sine prisvindende (Prix Italia, Prix Futura) radioværker eller det allersidste interview med den britiske konkretdigter og performer Bob Cobbing, der døde i 2002. De 14 afsnit i RadioRadio serien er interessante forsøg på at invitere kunstnere indenfor i radioen, og lade den være et medium for andet end den didaktiske stemme. Serien blev i 2003 sendt for første gang på den London baserede eksperimentalradio Resonance104.4fm.

Du kan lytte til Penn Sounds udsendelser her