Afsked med lageret i Sølvgade: Interview med Klaus Ib Jørgensen

“Hvad er for det en dag idag?” – Musikforlaget Edition S havde i mange år nodelager i Sølvgade, hvor 125 års dansk musikhistorie var opmagasineret. Digitaliseringsprocessen og det store regnskyl 2. juli 2011 har tilsammen gjort en ende på en af livsnerverne i dansk musikhistorie.

SNYK Radio mødte Klaus Ib Jørgensen i lageret til en snak om hvilke historier der gemmer sig på lageret – og får svar på spørgsmålet om hvorfor den danske musikhistorie i så mange år har duftet umiskendeligt af roser og lavendel….