100 års dansk musik – guidet af Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Tilbage i 1913 dannede Danmarks komponister deres egen forening. Det er Nordens ældste af sin slags, og den har lige siden været en motor for dansk musikliv. Hver eneste nævneværdige dansk komponist har været med, lige fra de gamle romantikere født i 1800-tallet og til nutidens lydkunstnere, der ikke længere arbejder med akustiske instrumenter.

SNYKradio fejrer Dansk Komponist Forenings 100 års fødselsdag hjemme i Pelle Gudmundsen-Holmgreens komponisthule, hvor han tager os med på en forunderlige rejse gennem 100 års dansk musik. Pelle har været med i de 81 af dem og vi zoomer ind på vigtige brudflader fra 1913 over mellemkrigsårene, opbruddet i 60’erne og frem til i dag.En veritabel lydrejse, der undervejs fører til spørgsmålet: Sku man tro at foreningen er et galehus? Eller er det mon snarere en sprudlende vital ung 100-årig i sin bedste alder?Programmet er tilrettelagt af Thorbjørn Tønder Hansen og Jan Høgh Stricker og fortalt af Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

I programmet spilles uddrag fra følgende stykker musik:

- Rued Langgard: Bag muren sidde de roser små, No. 2 (1919)
- Carl Nielsen: Allegro espansivo, Synfoni No. 3 (1910-11)
- Ebbe Hamerik: Blæserkvintet (1942)
- Vagn Holmboe: Strygekvartet No. 2, eksempler fra Allegro Fluente – Andente con moto e affettuoso – Presto (1949)
- Niels Viggo Bentzon: Hoffmann Sonata op. 248 (1969)
- Per Nørgård: Konstellationer (1958)
- Gunnar Berg: Essai acoustique 5 sats (1954)
- Ib Nørholm: Fluktuationer (1968)
- Ole Buck: Hyperion, strygekvartet (1969)
- Karl Aage Rasmussen: Genklang (1972)
- Mogens Winkel Holm: Sonata op. 25 (1965)
- Poul Ruders: Saaledes saae Johannes (1984)
- Edina Hadziselimovic: Svalen – Sorgen (2009)
- Rune Glerup: Dust encapsulated #2 (2009)
- Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Frère Jacques (1964)

Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen